FC Piger i Vestjylland, som bl.a. tæller ukrainske flygtninge, er blevet en stor succes. Holdet drømte om at få deres egne trøjer – det har de fået nu, takket være Gjensidige Drømmelegatet
På blot halvandet år er FC Piger i vestjyske Tangsø vokset fra tre til 20 piger, og flere vil gerne være med. Nogen tager turen hele vejen fra Esbjerg og Hobro for at deltage i træning og kampe.
Bag holdet står Dennis Jørgensen og Søren Thorup, og deres udgangspunkt er, at alle skal kunne være med, uanset talent eller kulturel baggrund. Det betyder f.eks. at der er flere piger på holdet med flygtningebaggrund fra Ukraine.
Pigerne har længe drømt om ens spillertøj når de skal ud til kampe, men da flere af forældrene ikke har råd, har pigerne måtte spille i tre forskellige sæt i tre forskellige farver. Derfor blev der sendt en ansøgning til Gjensidige Drømmelegatet om ens spillerdragter med navn og logo, og forleden lagde Drømmelegatet så vejen forbi hallen i Tangsø Centeret for at overraske pigerne.
“Og der var ingen tvivl om at de nye fine dragter bragte både smil og begejstring frem. Dragterne blev i øvrigt taget i brug allerede til et stævne i weekenden, hvor bl.a. venskabsklubben fra Haslev på Sjælland deltog,” skriver Drømmelegatet på sin Facebookside.
Hvis du også vil hjælp til at få en fodbolddrøm til at gå i opfyldelse, så gå ind på www.droemmelegat.dk og se hvordan.