Her er semifinalisterne i Ultra Skolepokalen

0
1951
Randers Realskole er klar til semifinalen i Ultra Skolepokalen efter sejr på 2-1 over Bavnebakkeskolen fra Støvring. Foto: Randers Realskole

Brændkjærskolen, Københavns Skole- og Idrætsakademi, Klostermarkskolen og Randers Realskole er klar til semifinalerne i Ultra Skolepokalen 2024

Så er semifinalisterne fundet i årets Ultra Skolepokalen, og begge sidste års finale-skoler er blandt de fire, som nu kan spille sig i finalen.

Det drejer sig om Brændkjærskolen fra Kolding og Københavns Skole- og Idrætsakademi, der tørnede sammen i sidste års finale, der endte 2-0 til pigerne fra Brændkjærskolen.

Sådan kan årets finale også ende, for de to hold er i hver deres semifinaler. Københavns Skole- og Idrætsakademi møder således Klostermarkskolen fra Roskilde, mens Brændkjærskolen møder Randers Realskole.

Tæt kvartfinale i Randers

Randers Realskole er videre efter 2-1 i en meget tæt kamp mod Bavnebakkeskolen fra Støvring. Den ordinære kamp endte 0-0 og i den forlængede spilletid kom udeholdet Bavnebakkeskolen foran, men hjemmeholdet fik kæmpet sig tilbage og scoret to gange, godt hjulpet på vej “af et super heppekor fra Randers Realskoles 7. klasser”, som Ultra Skolepokalen skriver på sin facebookside.

Semifinalerne er fastsat til 20. marts og skal være afviklet i uge 12.