Kvinde-DS: Hård start for fynske oprykkere

0
1231
KFUM'S BK vandt Fynsserien i suveræn stil i sidste sæson, men har fået en hård start på Kvinde-DS.
KFUM’S BK vandt Fynsserien i suveræn stil i sidste sæson, men har fået en hård start på Kvinde-DS.

Efter en sæson med 21 sejre, én uafgjort og nul nederlag, har oprykkerne fra KFUM’S BK Odense mødt ny og mere markant modstand, efter at de torsdag i sidste uge debuterede i Danmarksserien. I første kamp mod Raklev blev det til et nederlag på 2-1 og tre dage senere blev det til en lussing på hele 6-1 ude mod Frederiksværk.

”Kampen blev afbrudt flere gange på grund af torden og banen var massivt under vand, hvilket gjorde forholdene meget svære for begge hold. Kampen blev en rodet affære men Frederiksværk var klart bedst i felterne og vandt fortjent,” fortæller træner Kenneth Pedersen.

Lørdag gælder det så Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) hjemme, og nu skal det være. KFUM’S BK Odense vil have point, og med en dugfrisk pokalsejr i bagagen er der optimisme i Odense:

”Vi har alle spillere til rådighed, så vi har vi en stærk tro på at de første point går ind på kontoen her. I midtugen vandt vi den fynske pokalturnering med 4-3 over Årslev, så vi håber at den fine præstation kan præge spillerne positivt inden den vigtige kamp lørdag,” siger Kenneth Pedersen.

Kvinde DS Pulje 1, aktuel stilling

  • 1. Vordingborg IF 3 kampe, 7 point
  • 2. Birkerød 3 kampe, 7 point
  • 3. Raklev 2 kampe, 6 point
  • 4. Frederiksværk 3 kampe, 4 point
  • 5. FB 1 kamp, 1 point
  • 6. BSF 2 kampe, 0 point
  • 7. Hillerød 2 kampe, 0 point
  • 8. KFUM.s BK 2 kampe, 0 point

Læs også: Fynske oprykkere: Stor oplevelse at spille Kvinde-DS