Oprykning til 2. division påvirkes af strid mellem lokalunioner

0
1553
2. divisionskamp mellem Allerød og FC Damsø. Arkivfoto: Mikkel Hviid

Efter sommerferien bliver der ingen fælles Kvindeserie Øst, fordi DBU København og DBU Sjælland ikke har kunnet enes om at forlænge deres samarbejdsaftale om bl.a. turneringer. Den sjællandske Ungdomspokalen rammes også

Det afbrudte samarbejde mellem DBU Sjælland og DBU København får også konsekvenser for ungdomspokalturneringen og for oprykningen til kvindernes 2. division.

Som FODBOLD FOR PIGER tidligere har skrevet, så har de to lokalunioner ikke kunnet enes om at forny deres samarbejdsaftale. Derfor bliver der ingen fælles turneringer efter sommerferien på Sjælland. Klubberne under DBU København skal spille i rene københavnerturneringer, og de kommer heller ikke med i den sjællandske Ungdomspokalturnering, bekræfter DBU København.

Desuden påvirkes oprykningen til 2. division. I dag er det Kvindeserie Øst, der leverer to oprykkere til divisionen. Men det bliver anderledes efter sommerferien:

“Kvindeserie Øst er ikke omfattet af en national aftale, men rækken leverer oprykkere til kvindernes 2. division. Rækken vil blive delt op i en ren DBU Sjælland del og en ren DBU København del. Rækken leverer oprykkere til kvindernes 2. division. DBU Sjælland og DBU København har hver en oprykker til kvindernes 2. division,” oplyser DBU København til FODBOLD FOR PIGER.

DBU København fortalte i sidste uge, at de har sendt et brev til DBU Sjælland med opfordring til at mødes. Du kan læse artiklen her

FODBOLD FOR PIGER har også stillet en række spørgsmål til DBU Sjælland, men har endnu ikke fået svar på disse spørgsmål.

LÆS OGSÅ:

DBU København vil mødes med DBU Sjælland: “Vi er fortsat klar til samarbejde”

Ingen fælles ungdomsrækker på Sjælland efter sommerferien

Vrede over stop for fælles ungdomsrækker på Sjælland: “Man tager pigerne som gidsler”