Varde vil ha’ bolden mere

1
1213
Vardes U18 DM-hold fra sidste sæson, som sluttede på en 10. plads. Arkivfoto
Vardes U18 DM-hold fra sidste sæson, som sluttede på en 10. plads. Arkivfoto

En ny træner og en ny og mere boldbesiddende spillestil. Sæsonen står i forandringens tegn hos Vardes U18 DM-ligahold. Det fortæller klubben, som her svarer på de faste spørgsmål, som FODBOLD FOR PIGER har sendt til alle U18 DM-hold forud for sæsonen – og som Varde først svarer på nu som følge af en lidt turbulent sæsonstart med trænerskift efter bare fem runder:

Målsætninger for sæsonen 2012-2013

Da klubben har lavet en langsigtet strategi for det fremadrettede talentarbejde, er sæsonens primære målsætning, at ændre holdets spillestil. Hvor lang tid det kommer til at tage, at ændre spillestilen, er nærmest umuligt at vurdere, hvorfor pigerne i efteråret skal tage en kamp af gangen, og skrabe så mange point sammen, som det er muligt. Fra forårets start skulle spillestilen gerne være implementeret, og målsætningen for foråret vil derfor være at slutte blandt forårets 6 bedste hold.

Fokusområder for holdet (spillestil mv.):

Vores fokusområder er at turde have bolden, og at blive skarpere i begge felter.

Tilgang af spillere:

  •  Maria Kehlet Christensen (fra egne rækker)
  • Mathilde Knudsen (fra egne rækker)
  •  Line Bork (fra egne rækker)
  • Anna Barbré (fra egne rækker)
  •  Rikke Madsen (rykket op fra egne rækker i februar)
  • Karoline Damgaard (Team VAB)
  • Julie Kehlet Christensen (tilbage efter langtidsskade og efterskole)
  • Mia Poulsen (tilbage fra efterskole)
  •  Charlotte Tejlmand (tilbage fra efterskole)
  •  Simone Staal (tilbage fra efterskole)

Afgang af spillere:

  • Nanna Poulsen (VIF, senior)
  • Camilla Genzel (VIF, senior)
  •  Pernille Staal (VIF, senior)
  • Feo Frisesdahl (KoldingQ, senior)
  • Trine Madsen (VIF, senior)
  •  Simone Harring (VIF, senior)
  •  Line Hansen (stoppet)
  • Shannon Hansen (USA)
  • Mette O. Andersen (EfB, u18M)
  • Thilde Sveigaard (stoppet)

Større ændringer i øvrigt (nye trænere etc.):

I sommerpausen tog Jørgen Karsten over efter Peter Hansen, mens Anders Hørkjær Pedersen skiftede cheftrænerposten på klubbens u15-hold ud med en rolle som assistent for ”JK”. Allerede 5 kampe inde i sæsonen har ”JK” desværre måttet trække sig fra posten, hvilket har betydet, at assistenten har overtaget ansvaret for holdet.

Anders Hørkjær Pedersen får resten af efteråret hjælp af klubbens talenttræner Troels B. Olesen og Jesper Møller, samt mesterrækketræner Claus Damgaard.

Også målmandstræner og holdleder er udskiftet med hhv. Gene Christoffersen og Jonna Bork.

Resultater af træningskampe:

Hvilke kampe bliver nøglekampe:

Da det bliver tæt i både bund og top vil hvert eneste point blive afgørende, hvorfor alle kampe må være at betragte som nøglekampe.

Dit bud på vindere af guld, sølv og bronze i U18 DM 2012-2013:

Thisted, BSF og KoldingQ

Vardes kampprogram efterår 2012-09-07Sø 12/8: Brøndby-Varde 3-0 

  • Sø 12/8: Brøndby-Varde 3-0
  • Sø 19/8: Varde-BSF 1-5
  • Sø 26/8: OB-Varde 3-0
  • Lø 1/9: Varde-KoldingQ 1-5
  • Sø 9/9: Fortuna Hjørring-Varde
  • Lø 15/9: Varde-Vejle
  • Sø 23/9: Skovbakken-Varde
  • Sø 7/10: Varde-Team Viborg
  • Ti 9/10: Horsens SIK-Varde
  • Sø 28/10: Varde-Næsby
  • Lø 10/11: Hillerød-Varde
  • On 14/11: Varde-Thisted FC
  • Sø 18/11: Varde-Brøndby
  • Sø 25/11: BSF-Varde

1 COMMENT