Dyrt rødt kort: AGF fik storsejr over Brøndby i U19-premiere

0
1144
AGFs U19 fik scoret hele fem gange i sæsonpremieren mod Brøndby. Arkivfoto: AGF

AGF vandt 5-1 i sæsonpremieren i U19 Ligaen. En tidlig udvisning kostede dyrt for et ellers velspillende Brøndby-hold. AGF-træner roser debutanter og holdets dynamiske udtryk

AGF topper U19 Ligaen efter første runde, hvor AGF søndag fik en storsejr på 5-1 hjemme mod Brøndby.

En tidlig udvisning til Brøndby blev dyr for gæsterne, som efter 14 minutter blev reduceret til 10 spillere. Needa Rahimi blev sendt fra banen, da hun i en duel nedlagde AGFs Silke Lynge Larsen, som – vurderede dommeren – fik frataget en oplagt scoringschance. Målet faldt kort efter, at Anisa Saini havde bragt Brøndby foran.

Syv minutter senere fik AGFs Emilia Erna Kristjansdottir udlignet og 15 minutter senere gjorde Cecilie Shiroma Harsløf det til 2-1. I 2. halvleg scorede Ella Stokholm til 3-1 og 5-1, mens Ida Kirkegaard stod for scoringen til 4-1.

“Kampen blev i den grad påvirket af det tidlige røde kort. Brøndby IF spiller ellers en god kamp, hvor de især var rigtig dygtige på bolden, men midtvejs i anden halvleg forsøgte Brøndby IF at gå højere og investere flere spillere i presset, hvilket gav en del huller, som vi var dygtige til at udnytte,” fortæller AGFs træner Jesper Skriver Svenningsen.

Fem AGF-spillere fik U19-debut

Han er godt tilfreds med præstationen hos sit hold, hvor hele fem spillere fik U19-debut:

“Vi har set frem til sæsonstart, og finde ud af hvor vi står frem mod den nye sæson. Det glæder mig at se de nye i vores U19 trup præstere på højeste niveau. Vi spiller med stor dynamik, hvor vi i store dele af kampen er meget dynamiske i vores spillestil og udtryk,” siger AGF-træneren.

“Vi spiller med stor dynamik, hvor vi i store dele af kampen er meget dynamiske i vores spillestil og udtryk”

Jesper Skriver Svenningsen, cheftræner, AGF U19

Høje ambitioner

AGF vandt bronze i sidste sæson og vandt guld i 2022, da det stadig var U18 DM. I sidste sæson blev det også til et nordisk mesterskab, og ambitionerne er også høje i denne sæson:

“Det er klart, at vi har høje ambitioner, men er også bevidste om at vi skal være dygtigere til at forsvare os. I sidste sæson er vi tilfredse med antal mål vi scorer, men vi lukker simpelthen for mange mål ind. Det er klart en målsætning at blive dygtige uden bold også. Ydermere er målsætningen top 2, og dermed kvalifikation til nordiske mesterskaber,” siger Jesper Skriver Svenningsen.

AGF møder i næste kamp FC Nordsjælland, som tabte sin premiere 3-2 til Kolding IF, som dermed deler 2. pladsen med det nye FC Midtjylland-hold, der slog Fortuna Hjørring 3-2.

Du kan se hele stillingen her

LÆS OGSÅ:

AGFs U19 vinder nordisk klubmesterskab efter finalesejr over FCN