FCKs kvindehold får endnu en sponsor

0
2233
Lavazza har forlænget sin aftale med FCKs superligaherrer og har samtidig blevet partner for klubbens nye kvindehold, som dermed fortsætter med at tiltrække store sponsorer. PR-foto

Det italienske kaffemærke Lavazza, der i forvejen er sponsor for FC Københavns superligahold, bliver nu også ‘officiel kaffepartner’ for FCKs kvinder

FC Københavns nye kvindehold, der lørdag debuterede i landets 3. bedste række, har tiltrukket endnu et stort sponsorat.

I sidste uge kunne TV2 Sport fortælle, at det samlede budget for det nye kvindehold er historisk store 10 millioner kroner, og nu kan der så tilføjes en givtig aftale med det italienske kaffemærke Lavazza, som også er partner for FC Københavns superligaherrer.

LÆS OGSÅ: FCK-hold er største satsning i dansk kvindefodbolds historie

“Samarbejdet mellem Lavazza og F.C. København er det helt rette match. For det er ikke kun på banen i Parken, at det italienske kaffemærke arbejder for at udvikle kvinders muligheder. Lavazza arbejder målrettet med at understøtte FN’s 17 verdensmål og er særligt engageret i mål nummer fem, som fokuserer på ligestilling mellem kønnene,” lyder det i en pressemeddelelse fra den nye sponsor.

Lavazza har tidligere været sponsor den engelske fodboldklub Arsenals kvindehold og har virksomhedens nonprofitorganisation, Lavazza Foundation, støtter kvinders
uddannelse, velfærd og rettigheder i kaffeplantagerne, hvor ca. 70 % af arbejderne er kvinder, lyder det i pressemeddelelsen.

I forvejen har FCKs kvinder partnerskaber med Adidas, Carlsberg og Tøjmærket Planet Nusa.

LÆS OGSÅ: 

5.165 tilskuere til FCKs første hjemmekamp