Frida Klarlund og Fie Bruun skal dømme til U17-VM for piger

0
559
Frida Mia Klarlund i aktion i Kvindepokalfinalen i 2019 på Brøndby Stadion i maj. Foto: Steen Trolle

Dommer Frida Klarlund og linjedommer Fie Bruun er begge udtaget af FIFA til pigernes U17-VM, der afholdes i Den Dominikanske Republik til oktober

Der bliver danske dommere på banen og på sidelinjen, når pigernes U17-VM spilles i Den Dominikanske Republik med start i oktober. DBU skriver på sin hjemmeside, at dommer Frida Klarlund og linjedommer Fie Bruun begge er blevet udtaget efter flere gange at have  markeret sig positivt internationalt.

Frida Klarlund var ved sommerens OL fjerdedommer i seks kampe. Tre gange i herrernes turnering og tre gange i kvindernes turnering.

Fie Bruun var linjedommer til kvindernes U19-EM-slutrunde. Her var hun en del af dommerholdet i finalen.

De to danskere skal være i samme dommerteam med Ainhoa Fernandez Ruiz fra Andorra.

Turneringen starter den 16. oktober og varer frem til den 3. november.