Vigtige point på spil, når Kolding IF møder HB Køge

0
259
HB Køge-spillerne jubler efter en scoring i kampen mod AGF. Kan de følge op med en ny sejr over Kolding IF - eller får Kolding sæsonens anden sejr, når de to hold mødes fredag aften i Kolding. Foto: HB Køge

Kolding IF tager fredag aften imod HB Køge i Gjensidige Kvindeliga. Kolding IF jagter sin anden sejr mens HB Køge skal udnytte momentum fra 4-1 sejren over AGF

Der er vigtige point på spil, når Kolding IF og HB Køge fredag kl. 19.00 åbner sjette runde af Gjensidige Kvindeliga.

Kolding IF har ikke vundet en ligakamp siden 16. august, så en sejr vil være tiltrængt og kan sende holdet op på en foreløbig fjerdeplads.

HB Køge har heller ikke haft den bedste start på ligaen, men i sidste uge blev det til en sikker 4-1 sejr over AGF. Det var sæsonens anden sejr, og hvis holdet vinder over Kolding IF, så er de pludselig oppe på tredjepladsen inden weekendens øvrige kampe.

”Vi er selvfølgelig glade for de seneste resultater, og stemningen har virkelig været god til træning. Nu vil vi naturligvis gerne holde det gode momentum, og vi har arbejdet på nogle forskellige områder, som vi ved vil blive vigtige i Kolding-kampen,” siger HB Køges Samantha Chang forud for aftenens kamp.

Du kan se kampen på Kvindeliga.live her: Kolding IF-HB Køge – kommentator er Astrid Simone Trolle fra fodboldforpiger.dk

Weekendens øvrige kampe:

Lørdag den 21. september

Kl. 13:00: AGF – Brøndby IF

Kommentator: Sofie Bloch

Kl. 15:00: OB Q – B.93

Kommentator: Lucas Balleby

Søndag den 22. september

13:00: FC Nordsjælland – Fortuna Hjørring

Kommentator: Luna Gevitz