To U-landsholdene var lørdag i aktion for anden gang i denne uge. U19-landsholdet fik fulgt op på onsdagens sejr, mens U17 spillede lige op med Sverige
Efter et 2-0 nederlag i den første kamp onsdag, så havde U17-landsholdet lørdag bedre styr på Sverige, som de i denne uge har spillet to venskabskampe mod på Bornholm.
I den anden og sidste kamp blev det nemlig til uafgjort 1-1. Sofie Lundberg fra FC Nordsjælland bragte Danmark foran 1-0 efter 14 minutter, men fem minutter senere fik Sverige udlignet til resultatet 1-1.
U19-landsholdet var samtidig aktion i Portugal, hvor de i disse dage spiller en venskabsturnering. I den første kamp i onsdags blev det til en 3-0 sejr over Portugal, og lørdag blev der fulgt op med 2-0 over Tjekkiet.
Der stod Kolding IF på de to scoringer. Sara Amby Kristensen bragte Danmark foran efter 24 minutter og med ca. 20 minutter igen gjorde klubkammeraten Josefine Uhd det til 2-0.
U19-landsholdet spiller tirsdag klokken 16 endnu en kamp i Portugal. Her er modstanderen Italien.
LÆS OGSÅ: