Aitana Bonmati er verdens bedste

0
250
Aitana Bonmati da hun sidste år i Monaco modtog prisen som UEFA Woman Player of The Year. Foto: Steen Trolle

Aitana Bonmatí vinder årets Ballon d’Or for kvinder. Det er andet år i træk, at den spanske superstjerne løber med titlen

For andet år i træk er spanieren Aitana Bonmatí blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller. Hendes spanske klub Barcelona er samtidig kåret til verdens bedste klub.

Ballon d’Or-kåringen, som den officielt kaldes, uddeles af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i samarbejde med fodboldmagasinet France Football. På herresiden gik titlen til Rodri fra Manchester City

At Bonmati igen vinder Ballon d’Or er ikke den store overraskelse. Den 26-årige superstjerne var storfavorit til at løbe med trofæet. Aitana Bonmatí har vundet både den spanske liga og Champions League i den forgangne sæson, og hun blev topscorer og kåret som Woman of The Match i Champions League-finalen.