Cornelia Kramers vilde landsholdsdebut: Scorede efter 2 minutter og 41 sekunder

0
400
Cornelia Kramer spillede i HB Køge, inden hun skiftede til Bayer Leverkusen. Foto: HB Køge

“Det var crazy”. Cornelia Kramer fik den vildeste drømmestart, da hun tirsdag aften debuterede og scorede til 1-2 i kampen mod Holland

Cornelia Kramer fik en vanvids-drømmedebut, da hun tirsdag aften blev skiftet ind i sin første A-landskamp. I en ellers sløj landskamp set med danske øjne, blev den 21-årige angriber fra tyske Bayer Leverkusen, den helt store opmuntring, da hun kom på banen fem minutter før tid og scorede efter bare to minutter og 41 sekunder.

På det tidspunkt førte Holland med 2-0 i venskabskampen på Blue Water Arena, men takket være Cornelia Kramer endte den regnvåde aften i Esbjerg med et hæderligt dansk 2-1 nederlag.

“Det var crazy. Det er en drømmestart på landsholdet, så det er fucking fedt,” sagde Cornelia Kramer efterfølgende til DR.

Du kan se Cornelias mål her

Havde hun turde drømme om det, spurgte DRs reporter. Til det svarede Cornelia Kramer:

“Jeg tror, alle drømmer om det. Det var ikke noget, jeg havde regnet med, vil jeg sige, men selvfølgelig går man altid efter det”.

Cornelia Kramer kom til tysk fodbold i sommer fra HB Køge. Hun har spillet i sine ungdomsår og første seniorår i AaB og har optrådt på både U16, U17 og U19-landsholdene. Cornelia Kramer skiftede til HB Køge i 2021.