DEBAT | DBUs nye inklusionsregler, som træder i kraft i 2025, er et kæmpe skred i pigernes og kvindernes vilkår, skriver Mille Sørensen, der er holdansvarlig for kvindeholdet i Frederiksberg Fritids-Fodboldentusiaster
Af Mille Sørensen, holdansvarlig for kvindeholdet i Frederiksberg Fritids-Fodboldentusiaster. Indlægget er alene udtryk for hendes egen holdning
Enhver der beskæftiger sig med pige- og kvindefodbold, bør notere sig, at DBU’s
bestyrelse – i enighed – har annonceret nye inklusionsregler.
De nye regler implementeres fra 2025 og betyder, at alle spillere i breddefodbolden
fremover selv må bestemme hvilken kønsrække, de vil spille i. I Danmarks mest populære kontaktsport, vejer princippet om selvidentifikation nu højere end biologi og fairness.
Dette er et kæmpe skred i pigernes og kvindernes vilkår, og det fortjener alle klubbers opmærksomhed. At en mand eller dreng begynder at selvidentificere sig som en pige eller en kvinde, betyder jo ikke at man stopper med at præstere som en dreng eller mand.
En stribe spørgsmål er uafklarede
DBU har slet ikke taget stilling til:
● Hvad gør det ved pigernes fairness fornemmelse, hvis/når et hold pludselig vinder hele gruppen/puljen fordi de har en, to, tre eller flere spillere der er biologiske drenge/mænd? Kan man hoppe direkte fra et drenge-/herrehold og over på et pige-/kvindehold?
● Vil piger og kvinder blive ved med at synes det er sjovt, når det ikke længere er fair sport? Når tærsklen for den ypperste præstation ikke længere er det en kvindekrop kan præstere, men hvad en mandekrop kan præstere?
Vil piger og kvinder blive ved med at synes det er sjovt, når det ikke længere er fair sport?
● Hvad betyder det for pigernes og kvindernes sikkerhed, når de støder sammen med en modspiller, der pga. sin testosteronudvikling har betydelige fordele i deres højde, skulderbredde, vægt, knogle- og muskelstyrke? Vil pigerne/kvinderne blive informeret om denne spiller før kampen? Har de mulighed for at gøre indsigelse? Kræver det ikke alles samtykke, når risikoprofilen pludselig ændres ifht. hvad de forventer/accepterer når man spiller hunkøn mod hunkøn?
● Hvor skal man som pige eller kvinde gå hen, hvis man ikke har lyst til at spille med eller mod en biologisk dreng eller mand? Hvad med de piger og kvinder som ikke opfatter dem som piger eller kvinder? Bliver der krævet af dem, at de skal omtale sådan en spiller som “hun” og “hende”? Har de nogen tillidsperson, de kan gå til, som ikke også håndterer den biologiske drengs/mands interesser? Er deres eneste reelle valg, ikke at stoppe på
holdet, nu når biologiske drenge og mænd har DBU’s opbakning?
● Hvad betyder ændringen for de muslimske piger, som man har kæmpet for at få inddraget?
● Hvordan vil DBU sikre sig at pigerne/kvinderne ikke blufærdighedskrænkes på banen eller i omklædningen, når nu DBU også foreslår at de biologiske drenge og mænd også skal klæde om i pige-/kvindeomklædningen, blot bag et forhæng? Hvem bestemmer hvornår forhænget må trækkes fra?
● Og hvorfor er det egentlig ikke en opgave for drenge- og herreholdene at rumme alle biologiske drenge og mænd, også de, der ikke er som flest?
Kun spillere fra mande- til kvinderække
Det kræver jo ikke megen forstand, at forudse at der i praksis kun vil blive flyttet spillere ad én vej: fra manderækken til kvinderækken. Ingen pige, der føler sig som en dreng, kommer til at tage pladsen fra en anden dreng. Ingen kvinde, der føler sig som en mand, kommer til at tage pladsen fra en anden mand.
Det kræver jo ikke megen forstand, at forudse at der i praksis kun vil blive flyttet
spillere ad én vej: fra manderækken til kvinderækken
Hvis man vil sikre, at alle kan spille fodbold, hvorfor udbreder DBU så ikke bare Jyllandsmodellen, hvor drenge- og herrerækken er en åben række, hvor begge køn kan deltage, men hvor pige- og kvinderækken er forbeholdt biologiske piger og kvinder?
● Dvs. de biologiske drenge og mænd, der har selvidentificeret sig som pige eller kvinde, kan spille i den åbne række, hvorved fairness og udviklingsmulighederne for pigerne/kvinderne opretholdes.
● De biologiske piger og kvinder, som selvidentificerer sig som drenge/mænd og som indtager testosteron, kan spille i den åbne række, da de jo i praksis har selvekskluderet sig fra pigegruppen, i og med at de med sportsøjne har dopet sig selv og taget præstationsfremmende midler. Herved opretholdes fairness også.
Hvor er debatten?
Jeg er rystet over, at der ikke har været mere debat om dette skift. Når jeg har forhørt mig rundt, virker det til, at ingen har fået dette med – at det faktisk er noget der bliver smuglet ind, uden de almindelige piger og kvinders inddragelse? Kunne DBU virkelig finde på det?
DBU’s administrerende direktør, Erik B. Rasmussen har forklaret ændringen med, at det i breddesporten bare handler om at have det sjovt og at spille med sine venner… Patroniseringen og nedgørelsen af pigers og kvinders sport, indsats og kampvilje er himmelråbende og under al kritik.
Om Mille Sørensen: Jeg er holdansvarlig for kvindeholdet i Frederiksberg Fritids Fodboldentusiaster som heldigvis ikke er under DBU, samt almindelig spiller på VLI’s kvindehold. Alt ovenstående er et udtryk for mine egne holdninger og ikke de respektive klubbers.
LÆS OGSÅ:
DBUs direktør svarer på kritik af nye inklusionsregler: “Alle skal føle sig velkomne i fodbold”
