U16: Brøndby og Taastrup FC vandt igen

0
806
Brøndby har scoret til 1-0 i kampen mod Hillerød. Foto: Steen Trolle

Brøndby og Taastrup FC har lagt i ovnen til en rigtig topkamp, når de to hold mødes på lørdag i den bedste sjællandske U16-række. Begge hold vandt deres kamp i weekenden, og dermed er Brøndby fortsat på førstepladsen med 22 point, mens Taastrup er tre point efter på andenpladsen.

Brøndby vandt lørdag 3-0 hjemme over Hillerød, mens Taastrup søndag vandt 2-0 ude over BSV. I den tredje kamp tabte BSF hjemme med 0-1 til B73 Slagelse.

BSF fik i løbet af ugen frataget sin eneste sejr, fordi holdet havde benyttet en spiller uden licens i en kamp mod BSV, og med lørdagens resultat er holdet stadig på sidstepladsen med kun ét point.

Hillerøds målmand griber ind. Foto. Steen Trolle