Janni Thomsen vinder The Double med norske Vålerenga

0
76
Janni Thomsen i aktion ved Algarve Cup. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Den danske landsholdsspiller kan nu både kalde sig både mester og pokalvinder og er også med på årets hold i Toppserien

Når landsholdet på mandag den 2. december spiller testkamp mod Island, så er det med en nyslået The Double-vinder i truppen.

Norske Vålerenga Fotball med Janni Thomsen på holdet vandt nemlig søndag den norske pokalfinale med 1-0 over Rosenborg BK og i forvejen er Vålerenga blevet norske mestre i overlegen stil. Holdet sluttede Toppserien med 73 point – 15 point mere end Rosenborg BK på andenpladsen.

Vålerenga dominerer også Årets Hold i Toppserien. Fem af spillerne er fra Vålerenga, heriblandt Janni Thomsen, der står noteret for to mål og seks assists i turneringen. Hun får et samlet pointsnit på 5,96.

Vålerenga spiller også Champions League i denne sæson, og her blev det i sidste uge til 1-1 mod Bayern München.

Du kan se højdepunkter fra den kamp her: