Sara Holmgaard har gang i en forrygende periode i Everton. I sidste weekend scorede hun et fantastisk mål og søndag blev hun kampens spiller, da Everton overraskede og slog Manchester City
Sara Holmgaard blev kåret til kampens bedste spiller, da Everton søndag slog Manchester City 2-1 i Womens Super League (WSL) i England.
Det var Evertons anden sejr i denne sæson og den betyder, at Everton, der har danske Brian Sørensen som manager, rykker op på 9. pladsen i ligaen. Samtidig mistede Manchester City et skridt i topkampen mod Chelsea, som lørdag spillede 1-1 mod Leicester. Manchester City på andenpladsen er nu seks point efter førerholdet Chelsea.
Sara Holmgaard, der scorede et fantastisk langskudsmål i sidste weekends 2-1 nederlag til Tottenham, lagde op til målet til 1-0 efter en halv time. Hun sendte en lang bold ind i det lille felt, hvor Lucy Hope dukkede op og headede bolden i mål ved den nærmeste stolpe, uden chance for Khiara Keating i Manchester Citys mål.
Otte minutter senere blev det 2-0 ved japanske Honoka Hayashi og Everton havde chancer til mere, men kort før slutfløjtet begik indskiftede Karoline Olese et straffespark, som Manchester Citys Mary Fowler udnyttede, så kampen sluttede 2-1.
Se højdepunkter fra kampen i videoen oven artiklen.
SE OGSÅ:
“FANTASTISK UDLIGNING”: Se Sara Holmgaards forrygende scoring for Everton