Jeg valgte at tage på efterskole for at få en oplevelse for livet

0
127

 

Navn: Eva Lykke Kiilsholm Ørum

Skole: SEA

By: Hjallerup

Alder: 16 år

Klub/række: Team Ø (Østvendsyssel), damesenior serie 2

Position på banen: jeg har spillet rigtig mange forskellige pladser og bliver oftest placeret, hvor der er brug for mig. Dog har jeg spillet meget midtbane. Min nuværende position på SEA er højre kant.

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

Jeg valgte at tage på efterskole for at få en oplevelse for livet og møde nogle nye mennesker. Samtidig håber jeg på at blive kastet ud i nye situationer, som kan være med til at udvikle mig som person. Sidst men ikke mindst valgte jeg også at tage på efterskole, for at spille en masse fodbold.

Hvorfor blev det SEA?

Først og fremmest valgte jeg SEA, fordi det giver mig muligheden for at dyrke en masse sport. Skolen har en Flex linje, hvor jeg har kombineret fodbold og fitness. Skolens faciliteter og trænere gør at jeg kan udvikle mig som fodboldspiller og styrke min fysik. På SEA havde jeg også muligheden for at rejse til Kenya, som længe har været en stor drøm.

Hvad vil du gerne have ud af dit efterskoleophold?

Jeg håber, at jeg med mit efterskoleophold kan udvikle mig personligt og lære mig selv bedre at kende. Jeg håber at blive mere åben overfor nye mennesker og turde at springe ud i ukendte situationer. Jeg håber på at blive en del af et sjovt fællesskab og skabe venner for livet.

Hvad med fodbolden – hvad er dine planer, mens du er på efterskole?

Jeg nyder at spille fodbold og vil gerne have det sjovt og hyggeligt mens jeg spiller sammen med mine nye holdkammerater. Jeg ser frem til at få lov til at spille en masse fodbold og vil yde mit bedste til både træning og kamp

Hvordan er det at være på efterskole samtidig med, du spiller fodbold?

Fodbold er mit frirum, hvor dagligdagens bekymringer holder pause og fokusset er på bolden og øvelserne. En god træning kan gøre mig høj på energi og samtidig er det er sted, hvor jeg kan lade mine batterier op. Fodbolden er en stor del af vores hverdag og er integreret i skoleskemaet, hvilket betyder at vi kan få lov at spille fodbold midt på dagen. Det synes jeg er utroligt fedt.