FC København skriver kontrakt med tre gange Frederikke

0
481
Trolle, Boisen og Benfeldt er nye i den hvide FCK-trøje. Foto: Freja Borne

Tre spillere med fornavnet Frederikke er nye i truppen hos FC København. Det drejer sig om angriberen Frederikke Benfeldt og midtbanespillerne Frederikke Boisen, og Frederikke Trolle

FC Københavns kvinder har skrevet kontrakter med 3 x Frederikke, der mandag i denne uge trænede med for første gang i den ambitiøse storklub.

Det drejer sig om midtbanespilleren Frederikke Boisen (19 år), der senest har spillet i B.93, angriberen Frederikke Benfeldt (19 år), der også kommer fra B.93, og midtbanespilleren Frederikke Trolle (18 år), der er kommet til fra FC Nordsjælland.

“Vi er glade for, at de tre piger er klar til at deltage i den næste del af rejsen for F.C. Københavns kvindehold. Vi står foran endnu et spændende halvår, som skal være med til at skabe historie for holdet og klubben,” siger Head of Women’s Football, Rebecca Steele, til klubbens hjemmeside.

“Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden jagter de næste procenter for at skabe en stærkere trup, og de seneste tilføjelser er altså disse tre spillere. Det arbejde vil fortsætte, samtidig med at vi glæder os til at bringe spillere, stab og hele holdet endnu tættere sammen,” siger hun.

Både Frederikke Benfeldt og Frederikke Trolle har spillet ungdomslandskampe. Alle tre er stolte over at trække i FCK-trøjen og de håber at kunne være med til at spille holdet, der til foråret skal spille kvalifikation til 1. division og pokalkvartfinale, op i Gjensidige Kvindeliga.

“Jeg er stolt af at skulle repræsentere FCK og ser frem til at være med til at spille holdet hele vejen op i Kvindeligaen. Jeg håber, at jeg sammen med holdet kan bidrage positivt til at opnå vores mål,” siger Frederikke Trolle.

LÆS OGSÅ:

Freja Nielsen bliver assistenttræner for FC Københavns kvinder