Jazmin Issa skifter fra B.93 til græsk fodbold

0
288
Sådan præsenteres Jazmin Issa i Agia Paraskevi Womens FC, der har hjemme i Athen. Illustration: Agia Paraskevi Womens FC

Den tidligere ungdomslandsholdsspiller Jazmin Issa Schultz-Petersen skifter efter 10 år i B.93 til den græske 1. divisionsklub Agia Paraskevi Womens FC, hvor hun bliver den bare anden udenlandske spiller i klubbens historie

Den offensivspiller 21-årige Jazmin Issa Schultz-Petersen, der har spillet i B.93 de sidste 10 år, skal nu prøve kræfter med græsk fodbold.

Jazmin Issa, der er fra Østerbro og startede med at spille fodbold som 5-årig i BK Skjold, er netop blevet præsenteret i den græske klub Agia Paraskevi Womens FC, som ligger på 6. pladsen i den bedste græske række.

Jazmin Issa har lavet en aftale med Athen-klubben, kendt som ”Santa”, for resten af sæsonen. Der er mulighed for, at aftalen kan forlænges.

”Jaz er jo en kæmpe kulturbærer, der nu skal ud og vise B.93 dna’et fra sin bedste side. Det glæder mig utrolig meget, at hun har fået muligheden for at afprøve et udlandseventyr, og vi ønsker hende alt det bedste i Grækenland,” siger Tonny Jørgensen, sportschef for B.93’s kvindeafdeling, til B.93s hjemmeside.

”Jaz er jo en kæmpe kulturbærer, der nu skal ud og vise B.93 dna’et fra sin bedste side”

Jazmin Issa Schultz-Petersen er den bare anden udenlandske spiller i Agia Paraskevi Womens FCs historie, skriver klubben på sin hjemmeside. Den græske turnering er i fuld gang og Santa spiller næste gang søndag, hvor de møder Theoni, der ligger på 8. pladsen.

LÆS OGSÅ:

B.93 opruster med spillere fra Brøndby og FC Nordsjælland