DBU-direktør: Ikke råd til at ligestille mænd og kvinder endnu

0
466
DBUs adm. direktør Erik Brøgger Rasmussen. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Det vil slå bunden ud af kassen i DBU, hvis kvinderne skal have samme bonus på alle områder, siger DBU-direktør. Ny landsholdsaftale er dog et stort fremkridt for kvinderne

I løbet af ugen blev der jublet over en ny landsholdsaftale, som giver kvindelandsholdet langt bedre vilkår end i dag. På nogle områder bliver Pernille Harder & Co.’s bonus-aftaler ligestillet med herrelandsholdet. Men ikke på alle, og der er stadig et stykke vej til, at kvinderne vil få samme bonusser hele vejen rundt som mændene.

Det gælder blandt andet til kvalifikations- og slutrundekampe. Og det ligger ikke lige for at disse forskelle vil blive udlignet. DBUs adm. direktør Erik Brøgger Rasmussen siger således til Ritzau, at der lige nu ikke er råd til at ligestille kvinder og mænd.

“Det har vi simpelthen ikke råd til for nu at være ærlig. Det vil koste så meget, at det risikerer at slå bunden ud af DBU’s kasse,” siger Erik Brøgger Rasmussen til Ritzau.

Nation League-bonus ligestilles, men…

Bonus-aftalerne ligestilles, når det gælder kampe i Nations League. Her sættes kvindernes bonus for en hjemmesejr nu op fra 4.709 kroner til 28.456 kroner, hvilket er det samme som mændenes bonus.

Kvindernes bonus stiger også for sejre i EM- og VM-kvalifikationskampe. Her sættes bonussen op med flere hundrede procent til 29.449 kr. kr. for hjemmesejr og 37.159 kr. for udesejr. Her er der dog ikke tale om ligestilling. I følge Ritzau får mændene 54.231 kr. pr. sejr, hvis det ender i kvalifikation, mens kvinderne kun vil få 4611 kr. i bonus for en  kvalifikation.

Herre-kvalifikation giver langt mere fra UEFA

Erik Brøgger Rasmussen forklarer forskellen med, at UEFA udbetaler langt mere til de nationale fodboldforbund for herreholdenes kvalifikation end for kvindernes kvalifikation. En herre-kvalifikation udløser mere end ni millioner euro fra UEFA. Kvindernes kvalifikation har hidtil kun givet 600.000 euro, et beløb der nu hæves til 1,8 millioner euro.

“Det er stadig kun en femtedel af det, herrerne får. Når vi får færre penge ind, er det sværere for os at dele helt lige så mange penge ud i den anden ende,” siger Erik Brøgger Rasmussen til Ritzau.

Den nye aftale løber frem til 2029 – du kan læse hele aftalen her

LÆS OGSÅ:

Kvindelandsholdet får mere i bonus og nærmer sig mændenes vilkår