OB-islænding rykker til svensk fodbold

0
137
Arna Thráinsdóttir kom til Team Odense Q i 2019 fra Munkebo. Foto: OB

Arna Thráinsdóttir, der har været med fra start iOB Q, skifter til Helsingborgs IF

22-årige Arna Thráinsdóttir, der har været en del af Team Odense Q siden 2019 og med på OBs kvindehold fra starten i 2022, fortsætter karrieren i svensk fodbold.

OB skriver på sin hjemmeside, at Arna Thráinsdóttir skifter til Helsingborgs IF.

“Arna Thráinsdóttir har været en del af OB, siden holdet blev etableret, og hun var også med til at spille holdet op i Gjensidige Kvindeliga. Nu har Arna fået muligheden for at være en del af et spændende projekt i Helsingborgs IF, og det ønske har vi efterkommet,” skriver OB.

Arna Thráinsdóttir nåede 102 kampe for Odense Q og OB.