Silkeborg IF Q og Silkeborg IF Fodbold har indgået en aftale om børnefodbold, som giver U10 og U11 piger mulighed for at spille sammen med drenge på et fælles U10-hold
”Er du U10 eller U11 fodboldpige med mod på at spille med drenge, så er der pt ledige pladser på SIF Fodbolds U10-hold?”.
Sådan lyder en invitation fra Silkeborg IF Q, som er gået sammen med Silkeborg IF Fodbold om at lave et U10 hold med både drenge og piger.
”Vi ved, at piger, der træner med drenge ofte bliver bedre fodboldspillere, og vi ved at vores søsterklub SIF Fodbold har et fantastisk træningsmiljø med fokus på både udvikling og fællesskab. Derfor er vi glade for, at vi sammen med SIF Fodbold har lavet en samarbejdsaftale om børnefodbold, hvor vi sammen vil understøtte et børnemiljø, der giver flere piger mod på at spille sammen med drengene,” skriver Silkeborg IF Q på sin hjemmeside.
Du kan læse mere på Silkeborg IF Qs hjemmeside her
LÆS OGSÅ:
Europas bedste kvindeklubber: Talentfulde piger skal spille sammen med drenge