DANMARK EM-ÅBNER MOD SVERIGE

0
1055

Landstræner Kenneth Heiner-Møller forudser en jævnbyrdig pulje for Danmark ved EM i 2013.

Det danske kvindelandshold får æren af at spille åbningskamp mod værtsnationen, når der spilles EM i Sverige i 2013.

Fredag aften blev der trukket lod blandt de 12 EM-deltagere om puljerne og det indledende kampprogram til EM, og her landede Danmark i pulje med Italien, Finland og Sverige. Samtidig blev det besluttet, at åbningskampen spilles fredag den 10. juli mellem Sverige og Danmark.

Landstræner Kenneth Heiner Møller overværede lodtrækningen og forudser en jævnbyrdig pulje for Danmark:

”Der er tale om stærke nationer i alle tre grupper. Så der er ikke noget der hedder en god lodtrækning. Vi endte i en gruppe med nogle trænere og nogle hold, der kender hinanden utrolig godt. derfor tror jeg også, at det godt kan blive en ganske taktisk affære i de første par kampe, netop forbi vi alle kender og har mødt hinanden af flere omgange inden for de seneste år. Tror derfor også, at det bliver meget lige og jævnbyrdigt – og måske få mål, der kommer til at afgøre, hvem der kommer videre fra vores gruppe,” siger han til DBUs hjemmeside.

Han kalder det fantastisk, at Danmark skal åbne EM mod Sverige.

”Det er en kæmpe oplevelse! Der er jo ikke mange der prøver det, men at møde Sverige på et forhåbentligt fyldt stadion på Ullevi i Göteborg. Det er noget, der virkelig også kan motivere spillere til at arbejde stenhårdt på at spille slutrunden,” siger han.

FAKTA: DE TRE EM-PULJER

Pulje 1

  • Sverige
  • Italien
  • Danmark
  • Finland

Pulje 2

  • Tyskland
  • Norge
  • Holland
  • Island

Pulje 3

  • Frankrig
  • England
  • Rusland
  • Spanien