Guld til Fortuna ved Futsal-DM

0
771


Fortuna Hjørring leverede en regulær opvisning, da nordjyderne lørdag aften vandt danmarksmesterskabet i futsal for kvinder, som blev afgjort ved et finalestævne i Valbyhallen. Hele 8-1 udraderede Fortuna modstanderne fra Taastrup med i finalen, hvor Camilla Kur stod for tre af Fortunas scoringer.

Fortuna havde flere landsholdsspillere på holdet, og selv om Taastrup havde muligheder til mere end én scoring i finalen, så var sjællænderne reelt oppe mod overmagten. Fortuna spillede ifølge dbu.dk i opvisningsstil i finalen, og det var fuld fortjent at nordjyderne vandt guldet, som foruden medaljer og pokal også udløser en check på 25.000 kroner.

Bronzekampen var noget mere lige. Her tørnede Skovbakken og BSF sammen, og kampen endte med en snæver men fortjent 4-3-sejr til Skovbakken.

Forinden havde Taastrup slået Skovbakken med 4-2 i semifinalen, mens Fortuna i den anden semifinale havde vundet 4-0 over BSF .