Taastrup FC vil spille U18 DM i 2014

0
1113
Taastrup FCs talentfulde U16-trup bliver grundstammen på det kommende U18-hold.
Taastrup FCs talentfulde U16-trup bliver grundstammen på det kommende U18-hold.
Taastrup FCs talentfulde U16-trup bliver grundstammen på det kommende U18-hold.

Taastrup FC vil nu også være med blandt landets bedste U18-hold. Klubben, som har fået fornyet sin licens til 3F Ligaen, har netop ansat klubbens tidligere 3F Liga-træner Michael Skjold Hansen som cheftræner for et kommende U18-hold. Ambitionen er, at holdet allerede fra den kommende sæson skal spille med i den næstbedste række, 2. division øst,  og fra 2014-2015-sæsonen skal have licens til landets bedste række, U18 DM-ligaen.

Det kommende U18-hold skal bygges op om klubbens nuværende U16-trup, der spiller i den bedste sjællandske U16-række.

”Intentionen er at U-18 pigerne skal være springbræt og “uddannelseshus” for de piger, der har talent, vilje og seriøsitet til at prøve kræfter med de bedste pige-kvindespillere i Danmark. Holdet vil primært bestå at Taastrups meget talentfulde nuværende U-16 piger samt en række spillere, der enten tidligere har spillet i Taastrup eller som har fattet interesse for ’projektet’,” skriver klubben på sin hjemmeside.

Det nye U18-hold placeres under Kvinde-eliteudvalget, som også omfatter 3F-holdet og andenholdet, der spiller i Kvindeserien. Tanken er, at der skla trænes på tværs af holdene, hvilket betyder at U18-pigerne vil få mulighed for at træne med 3F Ligaholdet.

Der holdes introduktionsaften for spillere og forældre den 28. maj. Her vil der blive trænet klokken 18:30-20.00 under ledelse af Michael Skjold Hansen. Derefter holdes et møde, hvor sæsonens ideer og planer fremlægges

Med Michael Skjold Hansen på cheftrænerposten får det nye hold en erfaren træner, der allerede har leveret flere bemærkelsesværdige resultater i Taastrup FCT. Fra et trænerjob i herrernes 2. division kom han til Taastrup FC, hvor han først var med til forhindre at kvinderne rykkede ud af den næstbedste række og året efter førte holdet op i 3F Ligaen.Michael Skjold Hansen stoppede sidste vinter efter eget ønske, fordi han skulle være far.