Brøndby vinder DM-guld igen, igen, igen

0
855
Brøndby kan føje endnu et mesterskab til listen.
Brøndby kan føje endnu et mesterskab til listen.
Endnu et mesterskab til listen.

Så er guldet endnu en gang i hus for Brøndbys 3F-kvinder, som nu har vundet mesterskabet tre gange i træk og ni gange i alt.

Med en stensikker 8-0-sejr ude over Skovbakken nåede Brøndby op på 40 point i slutspillet, og dermed er holdet umulige at hente for Fortuna Hjørring, som er Brøndbys modstander i sidste runde, der spilles søndag den 9. juni på Brøndby Stadion.

Emma Madsen scorede tre gange og Signe Andersen to gange i søndagens storsejr. De øvrige mål blev sat ind af Julie Rydahl Bukh, Julie Trustrup og af 3F-Ligaens topscorer Sanne Troelsgaard, som stod for et enkelt mål.

I den anden kamp i slutspillet blev det til en 2-1-sejr til Fortuna Hjørring hjemme over OB.