U18: Thisted slog Brøndby 6-1

0
867
Brøndbys U18 DM-træner Rene Nielsen er stærkt utilfreds med regel, som forhindrer klubbens kvindeseriehold at rykke op.
Brøndbys træner Rene Nielsen var tilfreds med sit hold - indtil de sidste syv-otte minutter.
Brøndbys træner Rene Nielsen var tilfreds med sit hold – indtil de sidste syv-otte minutter.

Thisteds U18-piger har for alvor spillet sig ind i kampen om mesterskabet efter en 6-1-sejr søndag hjemme over Brøndby.

Thisted er nu på 51 point, mens Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF) fører med 53 point. Og med en kamp mindre end BSF, kan de sidste kampe blive et knivskarpt opgør mellem Thisted og BSF, mens de forsvarende mestre fra Brøndby med 50 point og to kampe igen ser ud til at have udspillet sine muligheder.

Brøndbytræner Rene Nielsen har i hvert fald parkeret al snak om medaljer efter det store nederlag i Thisted. Han ser Thisted som favoritter til at vinde turneringen, der slutter den 16. juni.

”Jeg tror at Thisted er de kommende mestre. De er skarpe og scorer rigtig mange mange mål, og det kommer til at gøre en forskel,” siger Rene Nielsen.

Fire mål på 20 minutter

Han må konstaterer, at hans eget hold til gengæld ikke var skarpe i kampen mod Thisted. Brøndby gjorde det ellers godt i store dele af kampen, men i slutfasen gik det galt for gæsterne, som på 20 minutter gik fra 1-2 til 1-6.

”Med 20 minutter igen havde jeg fornemmelsen af at vi godt kunne få point og måske endda vinde. Men så scorer de på en dødbold til 3-1, og da vi så vælger at satse, får de et straffe og kommer på 4-1 og så scorer de yderligere to gange, da vi satser i slutfasen,” fortæller Rene Nielsen fra bussen på vej hjem fra Thisted.

Mentalt trætte Brøndbyspillere

Han er selvsagt ikke tilfreds med det store nederlag, men i det meste af kampen var han tilfreds med indsatsen, fortæller han.

”Hvis kampen var sluttet syv-otte minutter før, så ville jeg have rost pigerne for en stenhård indsats. Vi var rigtig godt indstillet på dem taktisk og spillede en fin kamp, men det er selvfølgelig ikke i orden at lukke tre mål ind til sidst. Forklaringen er nok, at spillerne er lidt mentalt trætte efter en lang sæson. De kan være med så længe kampene er lige, men når de pludselig er bag ud 2-0, er det svært at komme igen,” siger Rene Nielsen.