U13: BSF fik sin sjette sejr og slutter på førstepladsen

0
1404
Onsdagens sejr over Veksø blev fejret med boblevand. Foto: BSF
Onsdagens sejr over Veksø blev fejret med boblevand. Foto: BSF
Onsdagens sejr over Veksø blev fejret med boblevand. Foto: BSF

De er et af rækkens yngste hold, men det har ikke forhindret BSFs U13-piger i at være det bedste hold i forårets udgave af den sjællandske U13 1-række.

Turneringen sluttede i onsdags, og U13-pigerne fra Ballerup-Skovlunde blev nummer et med 21 point – et point foran Allerød på andenpladsen og tre point foran Kalundborg på tredjepladsen.

Pigerne sluttede med en 3-1 sejr ude over Veksø, og holdet har dermed vundet seks ud af ti kampe, mens det er blevet til tre uafgjorte og et enkelt nederlag.

Nu gælder det den endelig kamp om sjællandsmesterskabet, som står ved næste weekends ”Final Four”-stævne i Helsinge. Her mødes de fire bedst placerede hold fra U13 1-rækken, og det vil sige, at BSF skal kæmpe om den officielle titel som Sjællandsmester mod Allerød, Kalundborg og Hillerød.

”Vores fokus er på fællesskabet. Det kan ofte være en svær cocktail med så mange åbenlyse talenter samlet på et hold.  Men i BSF har trænere og forældre tacklet dette på en god og fornuftig måde, så der både har været plads til individuel udvikling samtidig med styrkelsen af fællesskabet på og udenfor banen,” lyder det fra BSF om det succesrige U13 1-hold.

Har du også en god historie om dit fodboldhold, så send den med et foto til redaktion@fodboldforpiger.dk