U19 EM: Rikke Sevecke erstatter skadet Luna Gewitz

0
2010
Rikke Sevecke, der her ses efter kåringen til pokalfighter ved den sjællandske pokalfinale, er nu med i EM-truppen.
Rikke Sevecke, der her ses efter kåringen  til pokalfighter ved den sjællandske pokalfinale, er nu med i EM-truppen.
Rikke Sevecke, der her ses som pokalfighter efter den sjællandske pokalfinale, er nu med i EM-truppen.

17-årige Rikke Sevecke, der spiller U18 DM i Ballerup-Skovlunde Foldbold (BSF), er blevet haste-udtaget til det U19-landshold, som mandag spiller sin første kamp ved EM-slutrunden i Wales. Rikke Sevecke erstatter Fortuna Hjørrings Luna Gewitz, der har måttet trække sig i sidste øjeblik med en skade.

“Luna pådrog sig en skade på sin venstre ankel ved seneste samling. Og desværre viste den belastningstest, vi udførte torsdag under træningen i Tårnby, at hun ikke ville nå at blive klar til de kommende danske EM-kampe,” siger landsholdslæge Jens Lykkegaard Olesen til 3f.dk/fodbold.

Rikke Sevecke har været en markant profil på det BSF-hold, som i sidste sæson fik sølv i U18 DM-ligaen. Den målfarlige forsvarsspiller viste blandt andet styrken, da hun scorede begge mål i finalen ved DBU Sjællands pokalturnering og efterfølgende blev kåret til pokalfighter.

U19-landsholdet møder værtsnationen Wales i den første EM-kamp på mandag. Kampen spilles kl. 14 på Park Y Scarlett i Wales.