Nyt DBU-tilbud: Vintertræning for piger fra årgang 02-04

0
962
DBU lancerer et nyt tilbud om vintertræning for piger i årgangene 02-04. Arkivfoto
DBU lancerer et nyt tilbud om vintertræning for piger i årgangene 02-04. Arkivfoto
DBU lancerer et nyt tilbud om vintertræning for piger i årgangene 02-04. Arkivfoto

DBU er klar med et nyt tilbud om vintertræning for piger i alderen 10-12 år. I løbet af efteråret oprettes tre træningscentre i Tilst ved Aarhus, Næsby ved Odense og Strøby syd for Køge. Hvert sted vil der være plads til 20 piger, der  i 17 uger kan deltage i to ugentlige træningspas.

Det nye tilbud er en del af Vision 2020 – DBU’s mål for pige- og kvindefodbolden – der integrerer bredde- og elitefodbolden. Formålet er at skabe kvalitetssikrede fodboldtilbud til piger i alle aldersgrupper. Det skriver dbu.dk

“Vintertræningens fokus vil være på anvendt teknik i fx 1:1 og 2:2-situationer og på at udvikle pigernes individuelle tekniske færdigheder i en periode, hvor der ellers er mange piger, der ikke har mulighed for at træne ret meget,” fortæller DBU.

Skal være landsdækkende

I første omgang er der tale om en test af konceptet, men fra efter året 2014 er det planen at gøre vintertræningen landsdækkende. Til den tid skal træningen afvikles i de klubber, der har deltagende piger.

Tilbudet retter sig mod alle piger i årgangen 02-04, men for at deltage, skal pigerne være motiverede for at gennemføre hele forløbet, som DBU skriver.

Træningen finder sted på disse tidspunkter i de tre testcentre:

Tilst: Primært onsdage og fredage kl. 16.30-18.00 i ugerne 45-51 og 2-11, men dagene og tiderne varierer

Næsby: Onsdage kl. 15.30-17.00 og søndage kl. 9.30-11.00 i ugerne 45-51 og 2-11

Strøby: Onsdage og fredage kl. 15.30-17.00 i ugerne 44-50 samt 3-7 og 9-11

Alle piger i årgang 02-04 kan deltage, men det er vigtigt, at spilleren er motiveret for at gennemføre hele forløbet.

Tilmelding senest 6. oktober

Det koster 200 kr. at deltager. Tilmelding skal ske senest søndag den 6. oktober via mail indeholdende pigespillerens navn, alder, adresse og fodboldklub samt telefonnummer og e-mail på forælder eller anden kontaktperson:

Tilst: David Kiær på dakj@dbujylland.dk
Næsby: Mogens Jørgensen på moge@dbufyn.dk
Strøby: Thomas Rasmussen på tler@dbusjaelland.dk