Aabybro Efterskole vil samle de dygtigste fodboldpiger

0
2125
Aabybro Efterskoles Mesterrækkehold vandt de nordjyske mesterskaber for efterskoler . Ni af pigerne træner med Fortunas U18 DM-hold.
Aabybro Efterskoles Mesterrækkehold vandt de nordjyske mesterskaber for efterskoler . Ni af pigerne træner med Fortunas U18 DM-hold.
Aabybro Efterskoles Mesterrækkehold. Ni af pigerne træner med Fortunas U18 DM-hold.

Efterskole og elitefodbold er ikke altid en nem cocktail, men det vil Aabybro Efterskole og Fortuna Hjørring nu at gøre noget ved. Sammen har de indgået et officielt samarbejde med den hensigt at kunne tilbyde de dygtigste fodboldspillere kvalificeret fodboldtræning samtidig med, at de er efterskoleelever.

Aabybro Efterskole har gennem de seneste år haft en tilsvarende aftale med AaB på drengesiden og det er succesrige erfaringer fra denne aftale, som skolen nu bruger til et lignende samarbejde med Fortuna Hjørring på pigesiden. Det fortæller efterskolen i en pressemeddelelse.”

“I indeværende sæson har skolen 35 pigefodboldspillere, hvoraf de ni indgår i træningen i Fortuna og samtidig har flere træningspas på efterskolen, hvor de træner sammen med drengene for at sikre optimal intensitet og kvalitet i træningen. Af de ni piger spillede kun én i Fortuna Hjørring inden denne sæson, og håbet er, at flere af dem i løbet af året vil kunne indgå i U18 DM-truppen og på sigt blive en del af 3F-holdet,” fortæller viceforstander Esben S. Mathiasen.

De spillere, som ikke kommer igennem nåleøjet, kan dog også tage meget med sig fra opholdet, understreger viceforstanderen. De udvikler sig som spillere, og vender derfor tilbage til deres gamle hold som endnu dygtigere spillere efter efterskoleopholdet.

U-landsholdsspillere på efterskole

“Projektet har allerede stor interesse, hvor bl.a. flere u-landsholdsspillere er skrevet op til kommende skoleår. For de spillere, som umiddelbart synes at kunne begå sig på højeste niveau, er tanken at Fortuna Hjørring og Aabybro Efterskole sammen med spillerne laver en langsigtet plan, hvor uddannelse og fodbold går hånd i hånd samtidig med, at man er behjælpelige med at finde en god løsning i forhold til bolig og/eller transportmuligheder på længere sigt. Med et år eller to på efterskolen, hvor man samtidig kan blive sluset ind i U18 ligatruppen, og evt. på 3F-holdet, er der gode muligheder for på længere sigt at få tilknytning til en af Danmarks førende kvindefodboldklubber,” Esben S. Mathiasen.

Mandag d. 28. oktober kl. 20.30 holder Aabybro Efterskole og Fortuna Hjørring informationsmøde for talentfulde fodboldspillere, der ønsker at blive en del af det ambitiøse fodboldprojekt. Læs mere om projektet på Aabybro Efterskoles hjemmeside her.