3F: Brøndby slog OB 2-1

0
963
Emma Madsen, her i kamp mod KoldingQ, stod for den ene af Brøndbys to scoringer.
Emma Madsen, her i kamp mod KoldingQ, stod for den ene af Brøndbys to scoringer.
Emma Madsen, her i kamp mod KoldingQ, stod for den ene af Brøndbys to scoringer. Arkivfoto

Brøndbys 3F ligakvinder slog tirsdag aften OB 2-1 på Odense Atletikstadion. Resultatet betyder, at Brøndby på andenpladsen nu er otte point efter Fortuna Hjørring, der har spillet en kamp mere.

Emma Madsen og Julie Rydahl Bukh scorede til 2-0 inden pausen, mens Liv Nyhegn fik reduceret i 2. halvleg. Nu venter der en landsholdspause før BIF igen skal i kamp i 3F Ligaen. Det sker d. 3. november kl. 14 hjemme mod B.93/HIK/Skjold.

Cheftræner Peer Lisdorf havde efter kampen følgende kommentarer:

“Vi spillede på det jævne, men får scoret nogle flotte mål efter godt opspil. OB gik frisk til den og pressede os højt i banen, så vi måtte kæmpe for sejren. Ros til spillerne for at arbejde hårdt i en presset periode med mange kampe. Det er glædeligt at se flere af de unge i aktion, som ellers ikke har fået så meget spilletid, men det vigtigste var at vi vandt, som vi også skal i de sidste par kampe, hvor vi skal have lidt mere disciplin og koncentration. Vi skal hjælpe hinanden med at holde motivationen oppe i de sidste ugers træning,” sagde Brøndbytræneren.

Landstræner Nils Nielsen har til kampene mod Serbien og Schweiz udtaget 6 BIF-spillere – Malene Olsen, Christina Ørntoft, Theresa Nielsen, Mia Brogaard, Julie Trustrup og Sanne Troelsgaard.

Landsholdet starter med en kamp i Serbien d. 26/10 kl. 15 og slutter af på Vejle Stadion mod Schweiz d. 31/10 kl. 18. Sidstnævnte bliver vist på TV3 Sport 1.