FODBOLDMINDER: Kamilla og Vejles sejr over BSF vinder gavekortet til Unisport

0
1306

Unisport nvFODBOLD FOR PIGER har udtrukket vinderen i vores konkurrence om “Mit bedste fodboldminde”. Det bliver Kamilla Møbjerg Jensen fra Vejle Boldklub, der vinder et gavekort på 500 kroner til Unisport. Her kan du læse Kamillas og andre deltageres bidrag til konkurrencen:

Vinder: Da vi slog BSF med Vejle

Kamilla Møbjerg Jensen, årgang 1997, Vejle Boldklub:

For ca. et år siden valgte Vejle at undlade at søge om licens til fortsat at spille i 3F-ligaen. På grund af det, skete der et stort spillerfrafald i klubben. Derfor blev klubbens U18 DM hold trukket fra turneringen, og størstedelen af U18 spillerne rykket op som en del af 3F-liga truppen. Deriblandt mig.

Jeg var absolut ikke en af de bedste teknikere, stærkeste, hurtigste eller på andre måder havde de bedste forudsætninger for at blive rigtig god. På trods af dette, blev jeg en fast del af holdet, og da vi for første gang som samlet trup, skulle spille turneringskamp, stod vi på Fortuna Hjørrings hjemmebane, med et hold, der havde en gennemsnitsalder på bare 17½ år.

Selvfølgelig led vi igennem sæsonen nogle nederlag, til sammenspillede hold, som også havde en del mere erfaring, men på grund af den lidt spøjse situation, vi alle stod i, hjalp det også til at lære at stå sammen, og give os 110% i hver kamp, og kæmpe for hinanden. Det resulterede i, at vi i de to sidste kampe, tog en 3-0 sejr over B1913, men overraskende også en 3-2 sejr over BSF. Det er en af de kampe jeg husker allerbedst, fordi ingen forventede det af os, men med sammenhold og hårdt arbejde, leverede vi overraskelsen. Det er mit bedste fodboldminde!

Andre fodboldminder:

Helene Meier med U16-landsholdet, som hun blev udtaget til sidste år.
Helene Meier med U16-landsholdet, som hun blev udtaget til sidste år.

Helene Meier, KoldingQ:

Jeg spiller i en Klub som hedder Kolding q, på deres U 18 DM hold. Jeg er 15 år. Jeg vil gerne dele dette fodboldminde: Jeg blev udtaget til U-16 Landsholdet, efter at have været med helt fra begyndelsen hvor DBU begyndte at debutere 98´ere.

Jeg blev udtaget til at komme med til Polen men fik desværre en skade…. Jeg er desværre ude med en korsbåndskade i øjeblikket, så spiller ikke i øjeblikket fodbold. Men helt klart, så har det her været et af de største øjeblikke jeg har oplevet inden for fodbold, men naturligvis har der været mange minder at vælge i mellem.

 

Emilia Møller-Larsen, 13 år, HG:

Jeg har to rigtig gode fodboldminder, og jeg kan simpelthen ikke vælge mellem dem, så I får dem begge to her: 1. Pokalfinale Farum Park 25 maj 2013, 2. DBU U14 vest miniturnering vinter 2013.

Mathias
Mathias

Mathias Borre, 16 år:

Jeg har oplevet en masse fede oplevelser med fodbold, men da det nu er en pigefodbold side, vil jeg gerne dele en oplevelse med pigefodbold:

Jeg var inde og se Brøndby IF’s 3F hold mod Barcalona, hvor der blevet slået tilskuere rekord, for en dansk kvindekamp. Jeg og nogle venner, var blevet enige om at for vi kunne give pigerne den maksimale opbakning, tog vi en stortromme med. Det resulterede i at vi fik skabt en hyggelig stemning omkring det. Desværre tabte pigerne, men det var stadig et stort skridt for kvindefodbolden, da der var så mange tilskuer.

Josephine og Brøndby efter pokalsejren på Farum Park.
Josephine og Brøndby efter pokalsejren på Farum Park.

Josephine Madsen, 15 år, Brøndby:

Jeg hedder Josephine og jeg er 15 år gammel og spiller for Brøndby IF. Jeg vil gerne fortælle om et fantastisk minde jeg havde med mit “gamle” hold:

Det var en pokalkamp, hvor vi fik lov til at spille inde i Forum Park (FC Nordsjællands bane). Vi skulle spille imod nogle som vi havde tabt imod nogle uger før. Jeg startede på bænken som reserve målmand. Efter 5 min. stod den allerede 1-0 til os. Os på bænken sad og så kampen ude fra de seje stole som reserverne nu gør, på Forum Park. Der blev halvleg og den stod 4-0, og min træner bede mig om at varme op, men ikke som målmand, som angriber. Jeg blev så sendt ind som angriber. Inde på det “store” stadium. Scorede desværre ikke, men det var en fed oplevelse som jeg aldrig vil glemme! Vi vandt kampen 6-0. Medalje og pokal og 100-150 tilskuere der jublede. Kan det blive bedre! Ja! Nogle uger senere bliver vi inviteret ind på Brøndby Stadion, i pausen af en kamp (med mange tilskuere, for at blive hyldet. Endnu en fantastisk oplevelse!