U15: Vildbjerg går efter topplacering

0
1474
Vildbjergs U15-hold fotograferet under turen til Hillerød.
Vildbjergs U15-hold fotograferet under turen til Hillerød.
Vildbjergs U15-hold fotograferet under turen til Hillerød.

Målet er en topplacering, når Vilbjergs bedste U15-piger om knap tre uger tager hul på foråret i DBU Jyllands bedste række, U15 Pige Mester 1.

Pigerne har trænet siden starten af januar, hvor de første lagde ud med to ugentlige træninger og siden vinterferien har trænet tre gange om ugen, og undervejs er der blevet spillet flere træningskampe, hvor det bl.a. er blevet tgil sejr over AC Silkeborg og nedrelag til Vildbjergs U14 drenge.

“Opstarten har været præget af højt humør og stor træningsengagement i hele perioden,” lyder det fra Vildbjerg.

For andet år i træk har holdet været på weekendtur til Sjælland med indkvartering hos Hillerød. Her blev det ud over strøgturen og socialt samvær til træningskampe mod hhv. B93-HIK-Skjold og Hillerød. I den første kamp blev det til et nederlag på 5-2 og i den anden blev det til en overbevisende sejr på 8-0.

“B93-HIK-Skjold var for stor en udfordring på dagen. Deres velsmurte pasningsmaskine udnyttede de mindste opdæknings og opspilsfejl. Heldigvis bød kampen også på enkelte opløftende elementer fra Vildbjergs side, og kampen mod Hillerød bød på mange fine individuelle præstationer,” beretter Vildbjerg.

De sidste uger er blevet brugt på at få mere fart i benene, hvilket skulle stå sin prøve søndag, hvor AaB kom på besøg:

“Pigerne leverede til UG og vandt kampen 4-1 efter flere flotte gennemspillede angreb og gode individuelle præstationer i begge ender af banen. Nu handler det om at holde træningsintensiteten i den stærke trup, samt bevare momentum frem mod d. 9. april hvor det gælder første turneringskamp mod Hedensted,” beretter Vildbjerg.

At truppen er stærkt, understreges af, at holdet stadig har seks spillere inde omkring DBU U14 og U15. Det drejer sig om Daniella Wilken, Cataline Hahne og Emma Færge på U14 samt Mia Rødvig Olesen, Freja Kjærsig Sunesen og Maiken Greve Hansen på U15.