U7-stævne i Brøndby med masser af fight, fodbold og glade piger

0
1156
Næsten hundrede piger deltog i søndagens U7-stævne.
Næsten hundrede piger deltog i søndagens U7-stævne.
Næsten hundrede piger deltog i søndagens U7-stævne.

Brøndby har fået godt gang i U7-fodbold og søndag var klubben vært for et U7-stævne, som næsten 100 piger deltog i. Brøndby har sendt denne beretning fra stævnet:

Brøndby IF skulle for første gang holde et U7 pige stævne og vi var inden meget spændte på, hvor mange hold vi kunne få til at komme, da pigefodbold i den alder endnu ikke er så langt fremme. Men denne bekymring kunne vi hurtigt skubbe væk for inden tilmeldingsfristen udløb var vi nået 16 hold som var knap 100 deltagende piger.

Kl. 12.30 kom holdene stille og roligt til Brøndby og fik klædt om og kom ud til banerne, hvor 3 mands banerne var sat op. På banerne fik alle hold udleveret en pose med frugt, vand fra Bygma, Keyhanger fra Arbejdernes Landsbank og tyggegummi med billede af Brøndby IF Kvinde Elite hold, adgangsbilletter til 3F fra Kvinde Elite holdet samt værdibevis til varm kakao fra Cafeteriet.

Inden kampene gik i gang mødtes alle trænerne lige for at få sat reglerne for stævnet.
Vi havde valgt at lægge meget vægt på fair play så der var mellem kampene lagt tid ind til at pigerne kunne ønske modstanderne god kamp og efterfølgende sige tak for kampen.

Kampene blev fløjtet i gang og på alle 4 baner, var der glade piger som virkelig brændte for fodbold. Alle piger kæmpede og havde det sjovt. Der blev scoret nogle flotte mål, lavet finter og vendinger fra på alle banerne. Det er tydeligt at se at piger i den alder er dygtige til at spille fodbold og via deres træning udvikler sig.

Under stævnet var der også besøg af Nanok “Brøndby IFs maskot” som var til stor glæde for alle spillerne og søskende.

Alle hold fik 3 kampe og det virkede til at det var meget lige kampe der blev spillet, hvilket også er med til at gøre kampene mere intense.

Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

Efter stævnet blev banerne ryddet og alle spillere, trænere, forældre, søskende mm. gik ned på bane 2, hvor 3F kampen Brøndby IF’s Kvinde Elite skulle spille topkamp mod Fortuna Hjørring. Dette var en rigtig stor oplevelse for spillerne. Med 500 tilskuere var der en fed stemning på lægterne og sjovt at sidde sammen med andre fodboldfans og heppe.

I pausen af 3F kampen gik alle de spændte piger ind på bane 2 for at få deres velfortjente præmier for en super indsats i deres kampe.

Glade piger kunne nu gå tilbage på lægterne og se kampen færdig inden de kunne tage hjem og nyde resten af søndagen.

Hele dette stævne blev kun så godt og vellykket fordi vi i pigeafdelingen hjælper hinanden. Derfor en ekstra stor tak til U14-1 for at træde til som dommere, KS3 for hjælp i kageboden, U14-2 og U16-1 som præmiepiger sammen med 2 Kvinde Elite spillere.

Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF