Ballerup-Skovlunde missede guldet i tæt finale ved Dallas Cup

0
1072
BSF i kamp om guldet med Texas Reds under søndagens finale. Foto: BSF
BSF i kamp om guldet med Texas Reds under søndagens finale. Foto: BSF
BSF i kamp om guldet med Texas Reds under søndagens finale. Foto: BSF

Ballerup Skovlundes U18 DM-hold var bare en sølle straffesparkkonkurrrence fra den helt store triumf, da holdet i påsken deltog i den internationale træningsturnering Dallas International Girls Cup i Texas.

BSF-pigerne gik hele vejen til finalen efter en stribe stærke præstationer i puljekampe, kvartfinaler og semifinaler, hvor det kun blev til et enkelt nederlag i en puljekamp og en målscore på 19-5.

Men i finalen gik danskernes målmaskine i stå. Her var modstanderen Texas Reds TX, som også haved scoret masser af mål i de indledende kampe. Men hverken BSF eller Texas Reds TX kunne få gang i målmanskinen i finalen, og derfor sluttede både den ordinære kam og till.æggstiden målløst, hvorefter kampen gik i straffesparkkonkurrence, som Texas reds TX vandt med et enkelkt mål.

“Texas Reds TX topper den amerikanske ranking liste og er et super stærkt mandskab, der virkelig bød på store udfordringer for vores spillere. Men på en dag, hvor solen igen var på sit højeste og varmen en udfordring kæmpede vores piger på bedste vis, men ind ville bolden ikke på de chancer vi fik skabt og i den anden ende viste vores forsvar stor styrke og med Maria Hansen som ankerkvinde holdt vi modstanderen fra scoringer,” rapporterer BSF fra Texas.

Tanya Arngrimsen tæt på til sidst

Tanya Arngrimsen, som scorede hele 14 af BSFs 19 mål i turneringen, var tæt på at afgøre kampen sekunder før slutfløjtet i den ordinære spilletid. Men hendes skud fra distancen gik lige over mål.

“I omkampen havde begge hold mulighederne, men set over hele kampen havde de amerikanske piger de største chancer,” skriver BSF.

Cheftræner John Frolman er mere end tilfreds med pigernes indsats i Texas:

“Vi har været ramt af sygdom og skader, men ingen har pebet. Hele truppen har arbejdet for at nå til finalen og i dag var marginalerne bare ikke med os, men det betyder ikke manglende respekt for pigernes indsats. Jeg vil huske tilbage på Dallas Cup 2014 med mange super gode minder og jeg vil tage de bedste ting med hjem til den danske turnering, hvor vi nu sætter vores fokus på,” skriver han på klubbens hjemmeside.

Skal FODBOLD FOR PIGER fortsætte? Tegn et frivilligt årsabonnement til 29, 99 eller 499 kroner. Læs mere her.