U18: Birkerød, Brøndby og BSF videre i pokalen

0
1024
Onsdagens pokalkamp i Lyngby endte med en smal 2-1-sejr til Brøndby. Foto: Brøndby
Onsdagens pokalkamp i Lyngby endte med en smal 2-1-sejr til Brøndby. Foto: Brøndby
Onsdagens pokalkamp i Lyngby endte med en smal 2-1-sejr til Brøndby. Foto: Brøndby

Birkerød, Brøndby og Ballerup-Skovlunde (BSF) er videre i den sjællandske pokalturnering for U18-hold. De tre hold vandt tredje runde onsdag aften, hvor det blev til sejre over hhv. Allerød, Lyngby og Himmelev-Veddelev.

Brøndby og BSF spiller begge i U18 DM-ligaen og var derfor storfavoritter i deres kampe, hvor modstanderne var hold fra 2. division øst. BSF vandt da også en stensikker sejr på 8-0 over Himmelev-Veddelev, men for Brøndby kom sejren knap så let i hus. Her stod der 0-0 ved pausen, og selv om Brøndby scorede to gange i anden halvleg, så holdt Lyngby hovedet højt og fik i slutfasen reduceret til 1-2 på straffe.

Der mangler endnu en kamp i tredje runde. Den spilles i næste uge, hvor Taastrup fra 2. division Øst hjemme tager imod Hillerøds U18-hold.

Skal FODBOLD FOR PIGER fortsætte? Tegn et frivilligt årsabonnement til 29, 99 eller 499 kroner. Læs mere her.