U18: Brøndby i pokalfinalen efter heldig sejr over Hillerød

0
1540
Jublende Brøndbyspillere, da sejren er hus efter straffespark.
Jublende Brøndbyspillere, da sejren er hus efter straffespark.
Jublende Brøndbyspillere, da sejren er hus efter straffespark.

For fjerde år i træk er Brøndbys U18 DM-hold klar til finalen i den sjællandske pokalturnering. Torsdag aften vandt holdet med hiv og sving over Hillerøds U18 DM-piger, og dermed bliver finalen den 4. juni i Ballerup Idrætspark en gentagelse af sidste års finale, som også stod mellem Brøndby og Ballerup-Skovlunde (BSF).

Brøndby kom foran 1-0 allerede efter 14 minutter på et mål af Nicoline Krygermeyer. Men Hillerød var tæt på at udligne flere gange, og da den ordinære spilletid var gået på stadionuret i Brøndby, lykkedes det gæsternes Anne-Sophie Svartstein at overliste Brøndbymålmand Isabella Schwartz med en høj bold fra 30 meters afstand.

Dermed stod der pludselig 1-1 og kampen skulle afgøres på straffespark. Her fulgte de to hold hinanden med scoringer i de første to forsøg, men det tredje Hillerød-spark blev snuppet af Isabella Schwartz, og kort efter kunne jublen – og lettelsen – bryde løs hos Brøndbys spillere, trænere og forældre.

”Det var en af de dage, hvor det bare ikke fungerede for os. Hillerød får lagt et rigtig godt pres på os og de vil det mere end os. Så det er pivufortjent at vi vinder,” lød det fra en ærlig Brøndbytræner Rene Nielsen efter sejren.

Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle

Der var selvsagt nerver på under straffesparkskonkurrencen, hvor spillerne stod på midterlinjen med hinanden over skuldrene og fulgte slagets gang.

”Jeg siger til pigerne, at ’jeg har udpeget nogle spillere til at skyde, så det er mit ansvar, hvis de fejler’. Jeg prøver at tage presset fra dem og sige, at de kun kan vinde. Hvis de brænder, så er det ikke deres men min skyld,” forklarede Rene Nielsen om forberedelserne til de nervepirrende spark, der kunne være faldet ud til begge holds fordel.

I finalen har Brøndby revanche til gode. Sidste års finale, som også blev spillet i Ballerup Idrætspark, blev vundet af BSF med 2-0.

Nicoline Krygermeyer har scoret til 1-0. Foto: Steen Trolle
Nicoline Krygermeyer (tv.) har scoret til 1-0. Foto: Steen Trolle
Anne-Sophie Svartstein har sendt et langskud i mål til 1-1.
Anne-Sophie Svartstein har sendt et langskud i mål til 1-1.
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Isabella Schwartz redder og sikrer Brøndbys sejr.
Isabella Schwartz redder og sikrer Brøndbys sejr.
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Brøndbys målmand hyldes. Foto: Steen Trolle
Brøndbys målmand hyldes. Foto: Steen Trolle