U18: Skovbakken vandt tæt pokalfinale over BSF

0
906
Glade Skovbakken-spillere fejre, at endnu en pokal er i hus.
Glade Skovbakken-spillere fejre, at endnu en pokal er i hus.
Glade Skovbakken-spillere fejrer, at endnu en pokal er i hus.

Skovbakkens nykårede U18 DM-vindere kronede lørdag en perfekt sæson, da holdet slog Ballerup-Skovlunde (BSF) i finalen i Faxe Kondi Ungdomspokalen.

I en tæt og intens kamp på Farum Park vandt aarhusianerne 2-1 efter 0-0 ved pausen. Jane Brouer bragte Skovbakken foran 1-0 tre minutter inde i anden halvleg. Et kvarter senere fik BSF udlignet, men da en advarsel til BSF kostede ti minutters udvisning, fik Skovbakken et overtag, som kort efter resulterede i en scoring, da en BSF-spiller var uheldig at heade et Skovbakken-indlæg i eget net.

Begge hold havde kampen igennem flere store chancer, men Naja Barenscheer i BSF-målet og Josefine Jørgensen i Skovbakken-målet stod begge en god kamp med flere store redninger.

“Sejren i dag kunne absolut ligeså godt være gået til BSF, men det er som om at dette hold ganske enkelt nægter at tro på det kan tabe og – The winner takes it all – ikke tabt siden april 2013, i foråret 19 kampe og 19 sejre. Dansk mester og Pokalvindere. Sådan. Det har været en fornøjelse at følge holdet og selvom de nu splittes og bliver U17 og U19 er jeg sikker på at de også vil klare sig godt fremover. Der er ganske enkelt så meget talent i de piger,” skriver Jacob Jørup fra Skovbakken i sit referat fra kampen.

BSFs hurtige angriber Büsra Barut blev valgt til kampens spiller af arrangørerne.

“Hun spillede en flot kamp og rev sig adskillige gange fri af Skovbakkens forsvar og kom frem til store chancer, men for Skovbakken var kampens spiller klart målmand Josefine Jørgensen, der så sørgede for at chancerne ikke blev til scoringer. Josefine stod en fremragende kamp og viste igen at hun er uhyggelig stærk i en mod en situationer,” skriver Jacob Jørup.

FC Nordsjællands tiger kigger til i Farum Park, mens Skovbakken fejrer pokalen.
FC Nordsjællands tiger kigger til i Farum Park, mens Skovbakken fejrer pokalen.