11 spillere kæmper om titlen som Årets Bedste i Europa

0
1068
Brasilianske Marta da Silva, tidligere kåret til verdens bedste, er blandt de 11 nominerede. Foto: Steen Trolle
Brasilianske Marta da Silva, tidligere kåret til verdens bedste, er blandt de 11 nominerede. Foto: Steen Trolle
Marta, tidligere kåret til verdens bedste fem gange, er blandt de 11 nominerede. Foto: Steen Trolle

11 af de bedste kvindelige fodboldspillere i Europa er med i opløbet om den prestigefyldte titel som Europas Bedste Kvindelige Fodboldspiller 2014, som skal uddeles ved et stort UEFA-arrangement i Monaco den 28. august.

Kåringen gælder sæsonen 2013-2014 og de 11 spillere er udvalgt ud fra en pulje på 20 nominerede spillere, som er udpeget af trænerne fra kvartfinalisterne ved kvindernes Champions League. De skal nu reduceres til bare tre kandidater, der skal dyste om titlen ved en direkte finale-afstemning under ceremonien i Monaco, hvor også årets bedste mandlige fodboldspiller i Europa skal kåres.

De 11 spillere kommer alle fra de store kvindeligaer i Europa, og hele otte af spillerne var med i årets finale i kvindernes Champions League, hvor tyske Vfl Wolfsburg vandt over svenske Tyresö. Fem af spillerne er fra Wolfsburg, mens Tyresö har tre spillere blandt de nominerede. Alle Tyresö-spillerne er dog skiftet til andre klubber i dag, eftersom Tyresö er gået konkurs.

Spillerne, der er nomineret til titlen som Europas Bedste Kvindelige Fodboldspiller 2014 , er i alfabetisk rækkefølge disse:

• Verónica Boquete (Spanien, Tyresö FF – nu Portland Thorns FC)
• Nilla Fischer (Sverige, VfL Wolfsburg)
• Lena Goessling (Tyskland, VfL Wolfsburg)
• Nadine Kessler (Tyskland, VfL Wolfsburg)
• Lena Lotzen (Tyskland, FC Bayern München) 
• Marta  (Brasilien, Tyresö FF – nu Rosengård)
• Martina Müller (Tyskland, VfL Wolfsburg)
• Alexandra Popp (Tyskland, VfL Wolfsburg)
• Christen Press (USA, Tyresö FF – nu Chicago Red Stars)
• Lotta Schelin (Sverige, Olympique Lyonnais) 
• Caroline Seger (Sverige, Tyresö FF – nu Paris Saint-Germain)

Det er en jury bestående af 12 sportjournalister fra 12 europæiske lande, der skal foretage valget. De 12 journalister deltager i disse dage i en afstemning, hvor de skal udvælge de tre finale-kandidater blandt de 11 nominerede spillere, og samme jury deltager derefter i ceremonien i Monaco, hvor de skal afgive deres stemme live.

Navnene på de tre spillere, som nomineres til finalen, bliver offentliggjort af UEFA den 14. august.

Læs også: FODBOLD FOR PIGER med til at vælge Europas Bedste Kvindelige Fodboldspiller