Får ros for fairplay: Kvindehold sagde nej til skrivebordssejr

0
1280

KjellerupTo hold fra Serie 2 Kvinder i Jylland får ros af DBU for at have udvist stor fairplay. Det drejer sig om Kjellerup IF og BT 67, der er blevet enige om at spille en kamp fra den 25. august om, selv om Kjellerup var blevet taberdømt, fordi holdet havde benyttet en række talentfulde U19-spillere, der ikke var spilleberettigede.

Kjellerup troede på grund af en misforståelse med DBU Jylland, at pigerne kunne bruges i kampen. Da de efterfølgende fandt ud af, at det ikke var tilfældet, indberettigede de selv miséren, og selv om de altså var i god tro, så var der ingen vej uden om: Kjellerup, som havde vundet, blev taberdømt – og BT67 blev tildelt en sejr på 3-0.

Men det ville BT67 ikke være med til. Holdet, som er en sammenslutning af klubberne Bruunshåb/Tapdrup IF og Viborg B67, takkede nej til sejren og foreslog i steddet, at kampen spilles om, hvilket Kjellerup har sagt ja til

“Jeg synes, der er al mulig grund til at rose de to hold for håndteringen af sagen. Det er dejligt at opleve, at fairplay-begrebet stadig lever i bedste velgående i den jyske breddebold,” siger lederen af DBU Jylland Turnering Ole Frandsen til dbujylland.dk