Danske verdensmestre samlet 43 år efter VM-triumf

1
4615
Holdleder Inge Kristensen (forrest th.) og syv VM-spillere samlet i Hillerød i weekeden.
Holdleder Inge Kristensen (forrest th.) og syv VM-spillere samlet i Hillerød i weekeden.
Holdleder Inge Kristensen (forrest th.) og syv VM-spillere samlet i Hillerød i weekeden.

For 43 år siden blev Danmark verdensmester i kvindefodbold. Foran cirka 110.000 tilskuere i Mexico City vandt historiens første danske kvindelandshold  over Mexico i VM-finalen, og danskerne gentog dermed triumfen fra 1970, hvor Femina som repræsentant fra Danmark vandt det uofficielle VM i Italien. Danmark vandt 3-0 over Mexico, og sejren kom i hus, takket være et hattrick af den bare 15-årige Susanne Augustesen.

Beretningen om verdensmesterskabet kan læses i bogen ”Kvinder der vinder”, der udkom i foråret. Her kan man læse en stribe spændende historier fra VM-turen til Mexico – blandt andet om de danske kvinders VM-bus, der brød sammen midt i ørkenen på vej til kamp; om hvordan spillerne i al hemmelighed flyttede ind hos danske ambassadefolk, fordi de frygtede at mexicanske fans ville lave larm foran hotellet natten før VM-finalen; og om turen hjem, hvor kvindelandsholdet blev modtaget som heltinder på Københavns Rådhus.

Disse historier og mange andre er formentlig blevet genfortalt i weekenden. Her var en del af spillerne nemlig samlet til en hygge-sammenkomst for det gamle VM-hold. Det sker cirka hver tredje år, og denne gang foregik det hos Helene Hansen, der bor  i Allerød.

Som en del af arrangementet var deltagerne en tur i Hillerød, hvor de blandt andet mødtes med Lennart Weber, der har skrevet bogen ”Kvinder der vinder”.

16 spillere var med til VM i Mexico i 1971 sammen med en holdleder, en træner og to repræsentanter fra fodboldunionen. To af spillerne er siden døde, Marianne Kamp og Lone Nilsson, og blandt de nulevende måtte en del melde afbud til weekendens arrangement. Men det lykkedes at samle otte  – syv spillere og Inge Kristensen, der var holdleder.

Blandt disse otte er en enkelt stadig aktiv på fodboldbanen, nemlig Lena Schelcke fra Sundby. Lena Schelcke var reservemålmand i Mexico., men hun var meget tæt på skulle stå i finalen, fordi førstemålmanden Birthe Kjems fra Ribe var allergisk overfor heste og frygtede at blive syg, da der forud for VM-finalen blev vist et hesteshow på stadion.

De otte, der var samlet i weekenden, er her fotograferet af Lennart Weber i Hillerød:

Øverst: Inger “Tulle” Pedersen, Susanne Augustesen, Helene Hansen, Solveig Hansen, Mona Jensen og Bente Jensen. Forrest Lena Schelke (stadig aktiv) og Inge Kristensen, der var holdleder.

 

1 COMMENT