U19-landsholdsspiller får egen fanside på facebook

0
811
Rikke Seveckes nye fanside på facebook.
Rikke Seveckes nye fanside på facebook.
Rikke Seveckes nye fanside på facebook.

U19-landsholdsspilleren Rikke Læntner Sevecke har fået sin egen personlige fanside på facebook. Foreløbig synes 278 godt om siden, hvor man dagligt kan læse nyt om Rikke, der spiller 3F i Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF).

”Vi har lavet siden for at profilere pigefodbold og dermed skabe rollemodeller for yngre piger. Vi vil gerne give et indblik i, hvordan livet og hverdagen foregår hos talenterne i fodbold,” fortæller Cathrine Buccat Graversen, der har været med til at lave siden og selv spiller U17 DM i BSF.

På siden kan man læse om Rikkes fodbold-baggrund, f.eks. at hun startede med at spille fodbold i B1921 i Nykøbing Falster som bare tre-årig. Og man kan læse nyt om Rikkes aktuelle fodboldliv. Den seneste opdatering fortæller således om U19-landsholdets kval-turnering i Aserbajdsjan, hvor Rikke Sevecke fik fuld spilletid.

Ud over at have en fanside på facebook har Rikke Sevecke også sin egen personlige sponsorkontrakt. Hun indgik i foråret en aftale med den spanske producent af sportstøj og fodboldstøvler, Joma.

Du kan se Rikkes fan-facebookside her.

Rikke, da  sponsoraftalen med Joma blev indgået.
Rikke, da sponsoraftalen med Joma blev indgået.