Revanche til U17-landsholdet: Vandt 5-3 over Irland

0
941
Kampråb før kampen mod Irland. Foto fra Kvindernes Landsholds facebookside
Kampråb før kampen mod Irland. Foto fra Kvindernes Landsholds facebookside
Kampråb før kampen mod Irland. Foto fra Kvindernes Landsholds facebookside

Det danske U17-landshold fik torsdag revanche over Irland i den anden af to testkampe, som landsholdet i disse dage spiller i Dublin.

Tirsdag vandt Irland med 1-0 i en tæt kamp, men torsdag var Danmark klart bedst og vandt 5-3. Tre af målene blev scoret af Signe Bruun, der netop har skrevet kontrakt med Fortuna Hjørring.

Team Viborgs Laura Franck scorede til 1-0, Irland kom på 1-1, men de danske piger var spilstyrende og to gode opspil endte med, at Danmark fik tilkendt to straffespark, som Signe Bruun eksekverede sikkert.

På det tidspunkt var det danske spil så godt, at Kvindernes Landsholds facebookside, som liveopdaterede fra kampen, på facebook skrev at:

”Danmark er klart bedst og viser flot spil – vi skal nok få flere mål”.

Og målene kom. Freja Klitgaard fra Team Viborg gjorde det til 4-1 på et langskud udefra, og minuttet efter blev til 5-1 på den tredje scoring af Signe Bruun. Derefter fik Irland pyntet på resultatet med to scoringer, men de kunne ikke for alvor true Danmark.

Testkampene i Irland er forberedelse til EM-kvalifikationsturneringen, som spilles til oktober i Makedonien.

Danmark stillede med følgende 11 fra start:

1 Katrine Jacobsen
3 Laura Frank
4 Maria Thomsen
6 Signe Bruun
7 Michele Hannibaldsen
9 Freja Klitgaard
10 Laura Leth
12 Freja Sørensen
14 Emma Andersen
15 Tanja Hymøller
17 Anne Katrine Hansen