Brøndby tabte på Cypern

0
1645
Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

Brøndby var bare tre minutters tillægstid fra at hente uafgjort 0-0, da holdet onsdag eftermiddag spillede den første 1/16-dels finale i kvindernes Champions League ude mod Apollon Ladies FC fra Cypern.

Men i det 89. minut røg det, der ellers havde været et fint udgangspunkt før næste uges returkamp på Brøndby Stadion. Apollons Violari blev fældet i feltet af Brøndbys Mie Jans, og på det efterfølgende straffespark gjorde Sanderson det til slutresultatet 1-0 til Apollon.

Brøndby var på forhånd udråbt til favorit, eftersom holdet fra vestegnen har dobbelt så mange ranglistepoint som Apollon. Men Apollon er stærkere, end det ser ud på papiret. Cypern-holdet har op til Champions League fået 10 nye amerikanske spillere, og holdet gik ubesejret gennem den indledende pulje, hvor det blev til syv point i tre kampe.

Returkampen spilles på Brøndby Stadion torsdag den 16. oktober kl. 18.30.