Sundby-talenter sluttede året af på Elite Football Camp

0
980
Pigerne fra Sundby havde to lærerige dage på Elite Football Camp.
Pigerne fra Sundby havde to lærerige dage på Elite Football Camp.
Pigerne fra Sundby havde to lærerige dage på Elite Football Camp.

Ni piger og trænere fra Sundby Boldklub gik forleden på juleferie med den bedst mulig fodboldinspiration i rygsækken. De var nemlig med på Elite Football Camps to dages camp i Ikast Stadome, hvor der var fokus på på teknisk fodbold a la det spanske Tiki Taka-system.

Trænerne var to spanske og en japansk P-licenstrænere, så kvaliteten var helt i top og det har været enormt inspirerende for både spillere og træner der deltog som assistent, fortæller Kasper Klarskov Nielsen, der er træner Sundby Boldklubs U14-piger.

“Der var en masse fokus på opbygningsspillet og possession, så forhåbentlig kan pigerne tage noget med og bygge på vores egen spillestil som i forvejen rummer mange af de samme elementer,” skriver han til FODBOLD FOR PIGER.

Elite Clinic, som campen kaldtes, var et specialtilbud til elitepiger fra hele landet. Elite Football Camp arrangerer også årlige sommercamps af en uges varighed for elitepiger. Læs mere her.