Nadine Kessler er verdens bedste kvindelige fodboldspiller

0
2923
Nadine Kessler er anfører for de tyske mestre Wolfsburg.
Nadine Kessler er anfører  for de tyske mestre Wolfsburg.
Nadine Kessler er anfører for de tyske mestre Wolfsburg.

I august blev hun kåret til europas bedste, og nu kan hun så også smykke sig med titlen som verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

26-årige Nadine Kessler, der er anfører for de tyske champions league-vindere  Vfl Wolfsburg, kunne mandag aften sætte punktum for et helt fantastisk 2014. Det skete da hun i Zürich i Schweiz blev kåret til FIFA Women’s World Player of the Year – verdens bedste kvindelige fodboldspiller i 2014.

Nadine Kessler vandt foran brasilianeren Marta da Silva og amerikaneren Abby Wambach. De tre blev valgt ud af et felt på i alt ti kandidater, som desuden omfattede Nadine Angerer (Tyskland), Veronica Boquete (Spanien), Nilla Fischer (Sverige), Nahomi Kawasumi (Japan), Aya Miama (Japan), Louisa Necip (Frankrig) og Lotta Schelin (Sverige).

Den teknisk stærke og målfarlige midtbanespiller Nadine Kessler kunne samtidig glæde sig over, at hendes træner i Vfl Wolfsburg, Ralf Kellermann,  blev kåret til verdens bedste kvindetræner ved mandagens store FIFA-uddeling i Zürich.

Læs også: Nadine Kessler kåret til Europas Bedste 2013-2014