122 piger til åben træning hos OB

0
939
Klar til træning. Foto: Christian Bjerg, OB
Klar til træning. Foto: Christian Bjerg, OB

Der skal mere end en kraftig decemberstorm til at få fodboldpiger til at droppe en spændende træningsaften.  

122 piger fra 17 forskellige klubber stod således klar i blæst og kulde, da OB fredag den 9. december bød velkommen til den første af tre åbne træningsaftener for 6-14-årige piger, som OB holder for de klubber på Fyn, som er med i klubsamarbejdet “Øens hold”.

Det er fjerde vinter i træk, at OB inviterer til åben træning, og formålet er at give piger fra andre klubber en anderledes træningsoplevelse.

Blandt oplevelserne er mødet med nogle af elitespillerne i OB. Ved den første træning stod OBs 3F Liga-målmand Carina Munch således for træningen af alle målmænd, og ugen efter, hvor der var 111 piger til træning, var 3F Liga-spilleren Victoria Black med som træner.

OB inviterer til endnu et åbent træningspas i januar.

Du kan se et videoklip fra træningen på OBs hjemmeside her.